INTERVIEW MED HJEMLØS.

• Caroline: ”Hvordan kom du i den situation at være hjemløs?”

• Hjemløs: ”Jeg boede i et U land. Jeg kom til København, og den gang jeg flyttede havde jeg ikke nogen mennesker jeg kunne henvende mig til, så det gik galt. Jeg begyndte at sove på herberger. Der gik faktisk 10-15 år, og   det havde jeg slet ikke regnet med. I de år begyndte jeg at tage forskellige slags stoffer og gik hen og blev afhængig. For 5 år siden, blev jeg så clean.” 

• Caroline: ”Så nu er du ikke hjemløs mere?”

• Hjemløs: ”Nej, ikke mere.”

• Caroline: ”Hvordan kom du videre?” 

• Hjemløs: ”Jeg begyndte at snakke med personalet fra Mændenes Hjem på Amager. I 2002 giver de mig så en lejlighed, på Østerbro.  Dér var jeg stadig misbruger. Jeg boede i den lejlighed i 10 år, men her d. 1. August fik en ny.”

• Caroline: ”Hvordan kan det være at du er her på Mændenes Hjem i dag?”

• Hjemløs: ”Jeg savner stadig mine venner. Jeg boede jo på gaden i 10 år, så jeg har mange venner der stadig bor på gaden, både danskere og udlændinge. Dem snakker jeg stadig med.”

• Caroline: ”Er det et rart miljø at være i, eller er det farligt?”

• Hjemløs: ”Om det er et farligt miljø? Det er et meget farligt miljø! Man skal aldrig kigge for meget på folk, som har noget med stoffer at gøre, heller ikke for sjov. I dette miljø er der ikke noget der er for sjov. Det er ligesom en virus. Hvis du bliver smittet én gang, får du en million bakterier på dig, og dem skal du leve med, til du dør. Det er meget sjældent at man kan komme ud af det her, hvis man først er kommet ind. 

• Caroline: ”Har du nogensinde været nødt til at sove på gaden, eller har du altid haft et sted at sove?”

• Hjemløs: ”Ja, i 10 år.  Jeg har sovet på hovedbanen,  i kælderrum ved hovedbanen og her rundtomkring. Jeg har også sovet på diverse herberger. 

• Caroline: ”Hvad med regeringen, har de på nogen måde hjulpet dig?”

• Hjemløs: ”Nej, ikke rigtigt. De holdt en fest for Mændenes Hjem sidste år, fordi det havde været der i 60 eller 100 år. Men de gør ikke så meget ved det ellers, synes jeg.”

• Caroline: ”Hvor er du fra oprindeligt?”

• Hjemløs: ”Jeg er fra Palæstina, men jeg var også hjemløs dér, jeg er blevet født som hjemløs. Jeg blev født i en flygtningelejr, og der boede jeg til var 19 år gammel. Som 19-årig, kom jeg så til Danmark og fik asyl. I dag er jeg 43 år. Jeg vil sige at jeg er mere halv dansk end halv arabisk. 

• Caroline: ”Hvordan acceptere det danske samfund hjemløse? Er der noget som er ubehageligt, eller?

• Hjemløs: ”Næh, det synes jeg ikke. Naboerne her er gode folk, de kan lidt forstå én.”

• Caroline: ”Har du noget arbejde?”

• Hjemløs: ”Nej, jeg er pensionist. Jeg er psykisk syg, det skyldes bl.a minder fra krigen og mine barndomsminder.”

• Caroline: ”Er du ellers glad og tilfreds?”

• Hjemløs: ”Ja, 100 procent!”

• Caroline: ”Mange tak, fordi du ville svare på spørgsmålene.”

• Hjemløs: ”Selv tak, hav en god dag. I kan altid bare komme forbi.”